Anne Nielsdatter GADE

  Generelle notater:

D. 5 april døbte i Oksby kirke Niels Sørensen gade af Oksby en datter navnet: Anne. Faddere Jens Sørensen Gade af Oksby, Niels Jensen af Vandflod, Anne Jensdatter, Jæs Juul af Vandflod, Karen Sørensdatter af Oksby og Mette Hansdatterr af Oksby.
Oksby kirkebog 1757-1804 C 555-2 kort 6/6 side 169:
Anne Nielsdatter Gade af Oksby konfirmeret i Ho kirke, 15 år gammel.
Personalia for Ane Nielsdatter Gade.
Over den hæderlige afdøde Dannekone Anne Nielsdatter af Oxbye, hvis jordiske liv endtes ved en roelig Død den 25de August, og derefter ledsaget til Gravens hvile den 31de August 1834.
Meget tunge og byrdefulde maae Livets Dage være for den, som med et svagt og udmattet Krop under haarde bespændte Lidelser langsom maa bortsukke sin Tid paa Sygdommene leie. Medens Tiden hasteligt henglider for den raske og stærke, da maa den Lidende langsommeligen tæller Timer og Øjeblikke og Taarefuldt bortsukke sin tid med mangehaande Smerter. Nattens Roe og Hvile fjerner sig langt fra Sygeleiet, uden at nyde dens vederqvægende Søvn maae den Lidende forsmægtende henligge under Sorgens Klage, Lidelserne forøges og tiltage og Ingen forstaar at afhjælpe dem.
Endelig er Gud den algode Fader tilrede med sin naaderige Hjælp, thi ligesom han lader Solen skinne efter Storm, saa vil han og ved den Gudhengivne, efter flere Lidelser her paa denne vor jordiske Bane, forandre Livets Pinagtighed til en evig Glæde og Fryd, ved at tage Sjele til sig i de himmelske Boeliger, hvor al slags Sorg og Nød til sit Trøst og Glæde omvendes.
Salig priser vi nu hende i Herren hensovende Dannekone, Anne Nielsdatter af Oxbye, hvis afsjelede Legeme nu i dag af børn, samt øvrige Slægt og Venner er ledsaget til sit sidste Hvile i Gravens Gjemme.
Efter flere Aars Møjsommeligheder og mange Lidelser i en lang Række af Livs og Vandringsdage her i Verden, lever hendes Sjel nu hjemme hos Herren i Salighedens Rige, hvor hun nu ikke føler mere til nogen Sorg og Pine, men hos sin forhen hedenfare Fædre er hun kommen til sin kjere Frelser, Jesus Christus og der, iblandt de udvalgtes Tal og iblandt Englernes mange Tusinde, nyder nu en paradisisk Roe og Hvile, som langt overgaar Verdens Herligheder.
Angaaende den sal. Afdødes Liv og Levnetsløb, da er hun af ærlige og christelige Forældre født 1767 i April Maaned. Udi den Gaard i Oxbye, som nu beboes af den hæderlige Dannemand Niels Bertelsen. Hendes Fader var den ærlige Dannemand Niels Sørensen og Moderen ligelides den ærlige Dannekone Else Andersdatter, hvilke begge, for lang Tid siden ere i Herren saligen hensovet.
Over ensstemmende med Christi Anordning, lode Forældrene denne spæde Datter, som de af Gud var velsignet med, snarest mueligt, med den hellige Pagt, indlemme i vor Herre Jesu Christi Religions Samfund og siden, efterhaanden, som hun opvoxede, lod de hende oplære i Alt, hvad der kunde tjene at fremme hendes timelige og evige Lyksaligheds Opnaaelse. Saavel i hendes Christendoms kundskab, som og i anden Oplysning gjorde hun tiltag i alder og Væxt, god Fremgang, saa at hun til den ende, ligesom hun tiltog i Alder og Væxt og med det samme tog til i Yndest og Naade hos Gud og Menneskene.
Kun i Barndommen var hun hjemme hos sine Forældre, hvem hun i al Lydighed og Flittighed gik til haande ved deres Arbeide, saasnart hendes Evner og Kræfter formaaede, men der hun var 13 aar gl. kom hun allerde ud at tjene, det i tvende Aar udi Hoe Sogn, andre tvende Aar paa Fanøe .
Efter disse 4 Aars troe Tjeneste kom hun hjem igjen og begav sig derpaa i sit 18de Aar, efter Guds Styrelse, sit eget Hjerteslag og med Slægtningers og Venners Samtykke, i Ægteskab den 4de December 1778 med sin, for mange Aar siden, i Herren hensovede første Ægtemage, Niels Madsen, ved hvilken Leilighed hun kom til at beboe den Gaard, hvor hun nu sal. hendøde.
kun i 1 a 2 Aar havde hun den glæde at leve et kjerligt Ægteskab med denne sin hulde Ægtemage, da han efter den tids forløb blev udkommanderet i hans Majestæts Tjenste tilsøes, hvorfra hun siden erholdt den sørgelige Efterretning, at han og hele Skibets Mandskab havde fundet deres Død paa Havets Bund.
Med en uopdragen Søn efter denne hendes afdøde Mand, hvilken Søn og siden efter døde i Søetjenesten, hensad den sal. afdøde Dannekone i sørgelig Enkesæde indtil Aaret 1785, saa endelig igjen den 1 ste Juli, efter den Alvises Bestyrelse, sit eget Godbefindende og med Slægtningers og Venners Samtykke, kom i Ægteskab med sin anden Mand Peder Jessen, en ungkarl fra den Gaard i Østeroxbye, som nu beboes af hendes Søn, Jes Pedersen..
Indtil 1802, altsaa i en tid af 17 Aar, levede hun et kjerligt og gudvelbehageligt Ægteskab med hendes sin igjengivne Ægtemage, indtil endeligen igjen ( d.1 ste juni overstreget) en dyb Sorg atter saarede hendes hjerte, da denne hendes gode og omhyggelige Ægtemage udi Maaned paa en Fiskefangst maatte uformodentlige finde sin død i Havets Bølger. 7 Børn var hun bleven velsignet med i dette Ægtskab: nemlig 3 Sønner og 4 Døtre, hvoraf den ene Søn og 2 Døtre allerede var hos Gud i de Eviges Boeliger, da deres kjere Fader døde, men hun, som dybt sørgende Enke sad med de øvrige 4re Børn uopdragne.
Da den sal. Afdød ikke saae istand til at bestyre Gaarden ene med sine uopdragne Børn. fattede hun derfor den Beslutning atter at gifte sig og begav sig derfor Aaret efter, ifølge den Allerhøjestes Bestryelse, i sit 3die Ægteskab, som var den 2 December 1803, med sin, for kort Tid siden, i Herren hensovede Dannemand Peder Bakkesen Johnsen. med hvem hun levede et kjerligt og gudvelbehageligt Ægteskab i 30 ½ Aar og blev i dette Ægteskab velsignet med en Datter, som allerede i sit spæde Aar blev til Gud hjemkaldt.
Af hendes 4ere efterlevende Børn er kun den yngste, navnlig Else Pedersdatter, i ugift Stand, til hvem hun Aaret 1832, med sin Mands Samtykke, afstod Gaarden med al dens Eiendom, da hun formedeelst Svaghed og Alderdom ikke længere kunde bestyre samme, imod at hun med sin Mand skulde nyde en venlig Aftægt.
Med hensyn til den sal. Afdødes Christendom og øvrige Vandel, da vides ei andet, end at hun har opført sig, som det egner og anstaaer en sand og god Christen; thi godt oplyst i vor Herre Jesu Christi Religion søgte hun altid bepryde sit Levned med Gudsfrygt og Retskaffenhed, idet at hun altid søgte at tilbede og at ære Gud sin Skaber, saavel ved at bivaane den offentlige Guds Tjeneste, som og hjemme i sit Hus med gudelige Bønner og Betragtninger, som en huld og kjerlig Ægtefælle har hun altid søgt at raade sin ægtemage paa det bedste og vist al muelig hjælp og Tjeneste, saalænge hendes Evner og Kræfter formaaede, som en om og kjerlig Moder, har hun sørget omhyggelig for sine Børns behørige Pleie og gode Opdragelse, utrættelig arbeidsom, vindskibelig og husholderisk sit hele Liv igjennem, og endeligen har hun holdt god Omgjængelse, Fred og Venskab med alle, samt godgjørende og barmhjertig imod Enhver, som trængende.
Med sandhed kan hun derfor bære det Vidnesbyrd, at hun har efterladt et godt Navn og Rygte iblandt os.
Og endeligen hvad den sal. Afdødes Sygdom og Endeligt er angaaende, da har hun i sine sidste Leveaar været svageligt af Helbred, som tid efter Anden tiltog saaledes, at hun sidste aar for det Meste maatte holde sengen, dog især i Sommer for bestandighed under heftige Lidelser, som bestod dels i en Art Vattersot og andre dermed forbundne indvortes Sygdomme.
Uagtet hun blev gaaet tilhaande med al muelig pleie og Opvartning af hendes i Huset værende Datter, som uden mangen gang at nyde nogen Søvn og Rolighed, var tilstede med al hjælp og Tjeneste for sin kjere Moder, saavel Nat som Dag, saa blev hun dog alt svagere og svagere, hvorfor hun og endeligen mærkede, at hendes Dødsstund ikke maatte være langt borte, hvorfor hun og saa inderligen bad. Søgende ved sin egne Bønner Opstandelse til Gud, som og ved at lade gjøre Forbøn sig fra Prædikestolen af, fandt hun styrke at bære sine lidelser og at oppebie med største Taalmodighed sin Dødstund. Thi sidste Maaned, før hendes salige Endeligt, vare hendes lidelser meget heftige, saa hendes ømme og kjere Datter ingen sengehvile nød i denne Tid, men stedse med sorrigfuld Mod var ved Haanden med al muelig Tjeneste og Opvartning, hvorfor og den gamle med Taknemmeligheds Taare inderligen skjønnede paa sin kjere datters Omhyggelighed imod hende og ønsklede derfor inderligen af sit Hjerte nu paa det sidste, at den gode Datter nu maatte beholde hendes efterladte Eiendom i Fred.
Hendes Lidelser forøgedes paa det sidste med en sting i den høiere Side forbunden med stærk Hovedpine, som foraarsagede hende megen Smerte. I de 2de sidste Nætter hun levede, var og hendes elskelige Søn Jes Pedersen, hos hende for at yde en kjerlig Moder sin sidste Tjeneste, ligesom og hans nærmeste Naboe Niels Bertelsen, med Kone og Børn tidt og ofte var hos hende i den sidste Tid.
Endelig da Deres Hjælp ikke længere hos hende formaaede Noget, lod den alvise gode Gud hende henslumre i Dødens Blund sidste afvigte Mandag Eftermiddag kl. 2½ efter hun her i verden havde levet i 73 Aar.
I 1778 var hartkornet på gaarden 1-3-2-1, og gaarden beboedes af Niels Madsen. Det må være Anne Nielsdatters første mand. Det nævnes i hendes " Personalia", at hun ved sit ægteskab kom til at bo på den gaard, hvor hun døde, altså matr. 45 af Tykby. Gaarden ejedes i 1778 af Søviggaard i Outrup sogn. Niels Madsen var altså fæster.
Der var på det tidspunkt en gaard mere med samme hartkorn. Disse to gaarde var i 1688 en gaard på 2-7-0-2 hartkorn og med fæsterne Hans Pedersen og Niels Jensen.Gaarden ejedes da af " Velbyrdige Christopher Scheested till Vilslefgaard". Det gamle hartkorn nævnes i 1688 som 4-0-0-0.
I 1681 var ejeren af denne " hele" gaard Christopher Scheested. Fæsterne nævnes også da som Hans Pedersen og Niels Jensen.
Anne Nielsdatters slægt kan følges længere tilbage i Oxby sogn. Hun må være født på gaarden matr. 36 af Tykby, for der var i 1837 den Niels Bertelsen, der i " Personalia" af 1834 nævnes som boende på hendes fødegaard. Gaardens hartkorn var pa 1-3-1-2 ½ og synes i 1778 at have været beboet af Bertel Christensen, der var fæster under Hesselmed.
I " Propritærernes Jordebog 1718" er anført " Søevig og Hesselmed Gaardes Godtz udi Vester Herrit".
Folketællingen af 1787 Ribe Amt, Vester Horne Herred, Oksby Sogn, boede følgende på gaarden ( i Tykby) Peder Jessen, huusfader 29 år gift 1 gang.. Nærer sig af bondestand. Anne Nielsdatter, huusmoder 27 år gift 2 gang. Mads Nielsen, barn af konens første ægteskab, 5 år gammel. Mette Jensdatter, opholdende, 77 år, Enke efter 1 ægteskab. Else Andersdatter, konens moder i huuset, 67 år, enke efter 1 ægteskab.
Folketællingen af 1801Oksby Sogn, bor Peder og Anne stadig på gaarden med deres børn Johanne Pedersdatter 13 år, Niels Pedersen 11 år, Jes Pedersen 7 år.
Oksby kirkebog 1813-1836 C 555-14 kort 5/7 side 91 D:
Anne Nielsdatter død d. 25-8-1834, 73 år gammel.

  Begivenheder i hendes liv:

• Dåb, 5 Apr. 1761, Oksby Kirke, Vester Horne Herred, Ribe Amt.

• Konfirmation, 1 Mar. 1776, Ho Kirke, Vester Horne Herred, Ribe Amt.

Anne blev gift med Peder JESSEN, søn af Jæs CHRISTENSEN og Johanne CHRISTENSDATTER.

Anne blev derefter gift med Niels MADSEN den 4 Dec. 1778. (Niels MADSEN døde i 1782 i Druknet.)

Anne blev derefter gift med Peder BACHENSEN JOHNSEN.